Vizeum er et mediebureau som er en del af Danmarks største marketing bureaugruppe, Dentsu Aegis Network, der samlet tæller +500 ansatte i Danmark. Vores fornemmeste opgave er at få brands ud at leve – i en verden, hvor mediemulighederne er mange og forbrugsmønstre stærkt varierende. Derfor agerer vi ud fra udviklingen i medielandskabet, og bruger denne viden til at levere strategisk funderede medieoplæg og medieindkøb til vores alsidige kunder, der bl.a. tæller Leo Vegas, BMW, Red Bull, IKEA, Wolt, Norwegian, AB InBev og mange flere.

PRAKTIK VED VIZEUM

Vi søger praktikanter til vores Client Service, Digital afdeling og Vizeum Integrate; vores content-enhed. Gældende for alle stillinger er, at du kommer til at arbejde sammen med et tæt knyttet hold af 25 ambitiøse, dygtige og rare kollegaer. Sammen servicerer vi vores kunder med rådgivning inden for mediestrategi, annoncering, indholdsproduktion og alle former for influencer marketing. Vi bevæger os på grænsen til det uprøvede, hvortil særligt digitale og innoverende løsninger danner base for planlægningen. Alle tre positioner byder på en alsidig hverdag fyldt med muligheder for at prøve dine marketingevner af i praksis. Dine opgaver vil være varierende og du får både mulighed for, at arbejde selvstændigt med ansvaret for partnerskaber samt bidrage til fælles løsninger på vores kampagner.

Hos Vizeum garanterer vi et praktikforløb, hvor der er høj fokus på din læring, hvilket giver dig et rigtig godt springbræt til en succesfuld karriere inden for medier og marketing.

HVEM ER DU?

Du er universitetsstuderende eller studerer på en mellemlang videregående uddannelse inden for fx kommunikation, markedsføring, medier eller strategi. Du er formegentlig i gang med din kandidat, eller også er du ved at afslutte din bachelor.
Dertil er dine kvaliteter at:

  • Du er nysgerrig, energisk, rummer masser af gå-på-mod og har et proaktivt mindset

  • Du er ansvarsbevidst og har et stærkt drive med fokus på altid at finde den bedste løsning.

  • Du besidder selvstændighed i at turde tage en opgave og løbe den i mål.

  • Du kan opretholde en høj kvalitet, mens du jonglerer mellem forskellige opgaver, hvor

    nogle vil være rutinemæssige.

  • Du har gode engelskkundskaber, da vores kunder er både nationale samt internationale.

  • Du har fin talforståelse, og Excel skræmmer dig ikke.
     

OPGAVER I VIZEUM CLIENT SERVICE

  • Bidrage med medie- og målgruppeindsigter, der danner baggrund for konkrete anbefalinger til kampagner, strategi og medievalg
  • Kampagneplanlægning, samt booking af kampagner

  • Supportere Vizeums Client Service enhed, herunder projektledelse,

    opbygning af præsentationer og rådgivning

  • Deltagelse i møder med kunder, mediehuse og andre leverandører
     

OPGAVER I VIZEUM DIGITAL

  • Supportere på digitale kampagner, projekter og kundeopgaver

  • Udarbejde indsigtsbaserede analyser, der lægger fundamentet for den efterfølgende digitale mediestrategi og indkøb

  • Bidrage til udvikling af digitale mediestrategi

  • Udarbejde digitale kampagneevalueringer

  • Deltagelse i møder med kunder, mediehuse og andre leverandører



OPGAVER I VIZEUM INTEGRATE

  • Research, brainstorms og indsigtsarbejde

  • Opsætning af præsentationer og grafik til kampagner og pitches

  • Kampagneeksekvering i samarbejde med vores projektledere

  • Udvikling af kreative strategier og koncepter sammen med vores strateger

  • Kontakt med samarbejdspartnere og leverandører

  • Udarbejdelse af rapporter på eksekverede kampagner


​HVOR, HVORNÅR OG HVORDAN?

Vi befinder os I centrum af København, og vores kontor har en dejlig placering ned till Christianshavns kanaler, nærmere bestemt Overgaden Neden Vandet 7, 1414 København.

Praktikperioden løber fra august til december og tilpasses, så det tilgodeser dine eksamensperioder. 4 måneder er dog et ønsket minimum for at sikre gensidig værdi af praktikopholdet. Praktikken er fuldtid og ulønnet – til gengæld tilbyder vi et væld af sociale arrangementer, masser af læring og ikke mindst en lækker morgenmads- samt frokostordning.

Lyder Vizeum som STEDET for dig, så tøv ikke med at sende din motiverede ansøgning samt CV til os.

Send din ansøgning til Mia.Nielsen@vizeum.com, markér ansøgningen ”Vizeum praktikant” og hvilken stilling du søger. Vi vil løbende indkalde 4l samtaler.

Deadline: 19. april 2020.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at tage fat i Associate Consultant, Mia Bøllund Nielsen, på ovenstående mail.

Vi glæder os til at høre fra dig.